Jeg har faktisk oplevet en del her på det sidste..
Jeg er blandt andet startet på en ny skole, Fyns HF, som ligger midt i Odense. Jeg elsker virkelig allerede skolen, på trods af de mange trapper, men jeg har aldrig følt mig så velkommen i en klasse før, som denne her. For der er ingen som er udenfor, og vi er alle en del af et større fællesskab. På trods af vi stadig har grupper, så kan vi alle sammen stadig snakke sammen uden problemer, men der er altid nogle man snakker bedre med end andre. - Men en ting jeg blev overrasket over. Her i sidste uge, havde vi noget omkring mistro, hvor jeg valgte at fortælle min klasse omkring at jeg selv havde været et mobbe offer over 5-6år af mit skole liv, og at jeg i 10.klasse aldrig rigtig havde følt mig helt tilpas med at være, og at jeg havde haft problemer med at åbne mig op for nye mennesker. Jeg fik af vide af en lærer at hun var overrasket over hvor langt jeg var kommet efter det, og at jeg havde været så super stærk og virkelig turde at åbne mig op, og være ligeglad med hvad andre tænkte.. Og senere på dagen fik jeg også af vide af en fra klassen, at hun slet ikke syntes jeg virkede som en der var blevet mobbet igennem så lang tid! Har aldrig følt en bedre følelse end at vide med mig selv at jeg er kommet langt efter den periode.
Jeg har også mødt en masse mennesker her de sidste par dage. Bare i søndags mødte jeg Kitwa, Anaya og Nynne, hvor Kitwa også var hjemme at sove til mandag da hun var på fyn af personlige årsager.. Og mandag møder jeg da Just, Junior, Anne kort så hun fik sine ting, Maria fra min folkeskole tid og Kathrine som jeg gik sammen med sidste år.
Jeg føler det hele er ved at falde på plads, og jeg ved slet ikke hvordan jeg skulle kunne overleve de svære dage uden min ungerlige ven Daniel.. - har ikke engang kendt ham i to måneder, og alligevel er han en person, man skulle tro som havde kendt mig i flere år, fordi jeg kan være fuldkommen mig selv i hans selvskab, og vi kan skrive dag ind og dag ud, uden det bliver kedeligt! - og tanken om at jeg kan være så hudløs ærlig for ham, gør ham bare en smule dejligere.
Håber i alle sammen i nyder jeres liv, ligeså meget som jeg gør<3.
Jeg er blandt andet startet på en ny skole, Fyns HF, som ligger midt i Odense. Jeg elsker virkelig allerede skolen, på trods af de mange trapper, men jeg har aldrig følt mig så velkommen i en klasse før, som denne her. For der er ingen som er udenfor, og vi er alle en del af et større fællesskab. På trods af vi stadig har grupper, så kan vi alle sammen stadig snakke sammen uden problemer, men der er altid nogle man snakker bedre med end andre. - Men en ting jeg blev overrasket over. Her i sidste uge, havde vi noget omkring mistro, hvor jeg valgte at fortælle min klasse omkring at jeg selv havde været et mobbe offer over 5-6år af mit skole liv, og at jeg i 10.klasse aldrig rigtig havde følt mig helt tilpas med at være, og at jeg havde haft problemer med at åbne mig op for nye mennesker. Jeg fik af vide af en lærer at hun var overrasket over hvor langt jeg var kommet efter det, og at jeg havde været så super stærk og virkelig turde at åbne mig op, og være ligeglad med hvad andre tænkte.. Og senere på dagen fik jeg også af vide af en fra klassen, at hun slet ikke syntes jeg virkede som en der var blevet mobbet igennem så lang tid! Har aldrig følt en bedre følelse end at vide med mig selv at jeg er kommet langt efter den periode.
Jeg har også mødt en masse mennesker her de sidste par dage. Bare i søndags mødte jeg Kitwa, Anaya og Nynne, hvor Kitwa også var hjemme at sove til mandag da hun var på fyn af personlige årsager.. Og mandag møder jeg da Just, Junior, Anne kort så hun fik sine ting, Maria fra min folkeskole tid og Kathrine som jeg gik sammen med sidste år.
Jeg føler det hele er ved at falde på plads, og jeg ved slet ikke hvordan jeg skulle kunne overleve de svære dage uden min ungerlige ven Daniel.. - har ikke engang kendt ham i to måneder, og alligevel er han en person, man skulle tro som havde kendt mig i flere år, fordi jeg kan være fuldkommen mig selv i hans selvskab, og vi kan skrive dag ind og dag ud, uden det bliver kedeligt! - og tanken om at jeg kan være så hudløs ærlig for ham, gør ham bare en smule dejligere.
Håber i alle sammen i nyder jeres liv, ligeså meget som jeg gør<3.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar