Veninde//forelskelse.

Er der nogle af jer som har haft mistet så tæt en veninde som i overhoved kunne få og en som i ikke var bange for at føle jer akavet over for? og så hun efter nogle måneder faktisk kom igen, gav en undskyldning, lagde det bag sig.. Det har jeg fornyligt oplevet, og jeg kan slet ikke beskrive følelsen ved det.. Måske er vi ikke the best friends, men det at jeg endnu engang kan se når hun slår noget op på facebook, at vide hun har det godt, og at jeg faktisk nu kan tillade mig at kramme hende igen hvis jeg ser hende, det rart.. Jeg har faktisk savnet hende, ret meget.. Har endda været så langt ude at jeg har stalket hende hvor end det var muligt, bare for at vide hvordan hun havde det.. Men jeg holder stadig af denne her pige, for hun er stadig ligeså dejlig og møg fantastisk som hun altid har været!

Og så jeg forelsket! - efter 14 lange måneder, hvor jeg faktisk ikke har søgt efter det, jeg har da haft et par flirts, men det har bare aldrig virket til at det kunne blive til noget større.. Men det her, det virker så rigtigt, og bedre end så mange af de andre fyre jeg har været sammen med.. Han er noget unikt, en person som jeg stoler fuldt ud på, på trods af vi ikke har kendt hinanden længe, og så er han min bedste ven.. Der er ikke det jeg ikke kan med den knægt, og på trods af vores afstand, så ved vi begge to at det kan være svært, men vi holder fast i hinanden, for hvorfor give slip på en man ikke har lyst til at leve uden, og ligesom er en større del af ens hverdag?.. Og indrømmer gerne, at han er den bedste flirt jeg har haft, og jeg er evig lykkelig for at have fundet ham. Nu håber jeg bare på jeg snart kan få lov til at se ham igen og bare kunne falde i søvn i hans arme.