En bekendelse.

Som mange nok ved har jeg igennem længere tid haft det svært ved min krop, set mig selv som fed, mens andre har været "ej hold nu op, det passer jo ikke" .. men pga mobning har jeg altid set mig som en person der burde tabe sig, men så i dag, faktisk da kom jeg til at tage et kig i spejlet og trak vejret, hvor jeg pludselig sagde til mig selv "åh Nadia din bøv, du må jo tage dig sammen, du jo langt fra så buttet som du var tilbage i 6.-8. klasse, du burde jo passe på dig selv i stedet for at stræbe efter en bestemt krop. Du kan jo se på dig selv at når du trækker vejret bliver dine knogler fremhævet, din hofteskål går i en spids ud af din krop og man kan se små markeringer fra dine ribben i hver side.." Jeg vil sige jeg er begyndt at accepter min krop mere og mere, sagt at det er sådan min krop den er bygget, og jeg burde leve med den. Måske kan man altid forbedre den, men man kan aldrig udskifte kroppen til en som er mere spinkel i bygning. jeg er gået fra en størrelse medium til en størrelse small i mine bukser(31 - 29, snart 28/40 - 38) jeg er nød til at bruge en størrelse xs/small i mine trøjer hvor jeg engang brugte en medium.. Man kan vel sige jeg er kommet ned til den størrelse jeg ønskede dengang.

Forsæt god søndag♥♥.