En lille update!

Jeg er godt klar over at bloggen har været lidt stille de sidste par måneder, jeg har bare ikke rigtig følt for at blogge samt haft overskud eller haft det mest spændende at skrive om! - men nu vælger jeg at give jer en lille opdate alligevel.
Først vil jeg snakke om min fantastiske kæreste. Vi havde i lørdags tremåneders dag, som vi fejrede ved at være inde at se Nordvest, da vi på selve måneds dagen skulle til suprise fødselsdag hos Cathrine, sammen med Line og Oliver. Men jeg vil også takke ham for alt det han gør for mig, han har virkelig fået mig på bedre tanker og har aldrig følt mig så elsket og glad for en person før.
Så der min træning, som i nok kan se, er der sket lidt siden jeg startede, men jeg føler dog alligevel heller ikke at jeg er helt tilfreds med mig selv endnu, jeg har for store hofter, føler mig stadig lidt for tyk og så er mine lår også stadig en anse for store, men det skal nok komme da jeg starter på en ny kur som består af grov kiks til morgenmad og mellemmåltider, grønt og kød til frokost, almindelig mad om aften og så bare en masse træning! - Håber den kommer til at fungere.

Men jeg har det egentlig ret ok for tiden, min mor er dog startet i behandling efter hendes voldsomme operationer, og har det rigtig godt, og jeg er så småt ved at blive gladere for min krop. Mit forhold til kæresten bliver blot stærkere og stærkere og træningen bliver mere og mere seriøs!

Nadia Falk/

Canon EOS 600D!

Så fik jeg skiftet mit Nikon D3100 ud med et Canon EOS 600D!

something new!

- Min mor er endelig færdig med operationerne og kan nu komme i gang med efterbehandlinger og kan muligvis være helt rask og færdig om et år til to! 

- Jeg har fået taget mig sammen til at stretche op til 14mm i mit venstre øre, venter dog på at jeg får en silikone tunnel mere, så jeg kan få strechet det i højre også. 

- Jeg har en fantastisk kæreste som har støttet mig fuldkommen igennem hele min dårlig periode. 

- Jeg er bange for at jeg lider af en større angst omkring min krop og det med at blive fed, at jeg skal snakke med min læge om det på mandag. 

- Jeg har det langt bedre psykisk, og der er ikke ligeså langt vej igen, som der har været. 

- jeg har nogle utrolige fantastiske venner og veninder i mit liv, og jeg ved at jeg altid kan regne med dem.  

Update!

Har ikke glemt min blog, jeg har bare ikke så meget at fortælle som jeg engang havde og så er jeg ved at miste interessen i at blogge, så derfor kommer der ikke noget så tit, men når der så gør, skal det nok være fyldt med læsestof!

Nu ved jeg godt jeg ikke har blogget i lang tid, og det er egentlig fordi der har været en masse personligt, som jeg ikke følte for at dele med hele bloggen, da jeg ikke føler at jeg ville dele det med alle og enhver, da det kun kommer de tætteste af mine venner/veninder ved.

Men som det hele er lige nu så har jeg det rigtig godt. Jeg har forresten fået en kæreste, som jeg på ingen måder har nævnt i min blog. Han hedder Andreas, fylder Atten d. 10.Marts og bor i Helsingør. Mere behøver i vidst ikke at vide om ham, udover at han er den første jeg faktisk kan se mig selv med i længere tid, end blot et par måneder. Faktisk har vi allerede månedsdag d. 11.Marts. - Derudover så har min mor været igennem to større operationer (spørg privat, hvis i ønsker at vide hvorfor), og det er næsten som om at jeg har fået en helt ny mor.
Men hensyn til mit udseende, er jeg begyndt at tænkte mere over hvad jeg gør ved mig selv, og hvor meget jeg egentlig smider i hovedet, for behøver jo ikke andet end lidt foundation hist og her samt min mascara og bryn streg. Der udover har jeg også valgt at smide mine extensions, for synes mit hår er ved at være "langt" igen, hvilket er pisse dejligt, da det endelig er kommet i en længde hvor jeg både kan mærke og se det vokser.
- Men jeg håber I alle sammen har det super godt! 

Bland slik for en 5'er!

Dette indlæg bliver nok rimelig blandet, både med lidt om hvad jeg for tiden går rundt og laver, men også omkring et par ting der går mig på!

Først og fremmest vil jeg sige at jeg havde den mest fantastiske tur til København, og mødte nogle af de mest fantastiske mennesker, og de gjorde hele weekenden til noget specielt, det skal hel klart opleves endnu engang.. Det var en helt fantastisk følelse at se nogle gamle hoveder men også nogle nye. Jeg håber jeg snart ser dem igen, for savner det allerede..

Dog er jeg også mindre irriteret over de personer som siger "jeg er her altid for dig" men i virkeligheden vælger de at lade alt det man har bygget op glide til jorden og så er personen ude af ens liv. Det er latterligt, og jeg forstår aldrig de personer, hvis man siger det, så burde man også overholde det så godt som muligt, selvfølgelig kan der kommer problemer, men det skal der også være plads til.. Og så forstår jeg heller ikke personer som vælger at sidde og disse en person og så efter noget tid, snakker man sammen igen. Jeg forstår det ikke.. 

Der udover vil jeg også sige, at jeg er begyndt at være mere positiv omkring forskellige ting, men jeg føler alligevel jeg mangler noget på et punkt, nemlig en flirt. følelsen af at man bliver varm i kinderne hver gang han skriver noget sødt og følelsen af at man har en man kan irritere og stadig vide at vedkommen holder utrolig meget af en.. Det at man kan være sig selv i vedkommen selskab og at der skal alt for meget til at skabe akavet stemninger. men som jeg ser på det, så kommer det når tiden er inde. Desuden har jeg taget min læbepiercing ud, da jeg havde bestilt nyt smykke, men fordi jeg er så dum så vælger jeg at lege for meget med den spise den ene kugle og tabe stangen.. *flot Nadia*

Men håber i alle sammen har det godt derude! :-)

En bekendelse.

Som mange nok ved har jeg igennem længere tid haft det svært ved min krop, set mig selv som fed, mens andre har været "ej hold nu op, det passer jo ikke" .. men pga mobning har jeg altid set mig som en person der burde tabe sig, men så i dag, faktisk da kom jeg til at tage et kig i spejlet og trak vejret, hvor jeg pludselig sagde til mig selv "åh Nadia din bøv, du må jo tage dig sammen, du jo langt fra så buttet som du var tilbage i 6.-8. klasse, du burde jo passe på dig selv i stedet for at stræbe efter en bestemt krop. Du kan jo se på dig selv at når du trækker vejret bliver dine knogler fremhævet, din hofteskål går i en spids ud af din krop og man kan se små markeringer fra dine ribben i hver side.." Jeg vil sige jeg er begyndt at accepter min krop mere og mere, sagt at det er sådan min krop den er bygget, og jeg burde leve med den. Måske kan man altid forbedre den, men man kan aldrig udskifte kroppen til en som er mere spinkel i bygning. jeg er gået fra en størrelse medium til en størrelse small i mine bukser(31 - 29, snart 28/40 - 38) jeg er nød til at bruge en størrelse xs/small i mine trøjer hvor jeg engang brugte en medium.. Man kan vel sige jeg er kommet ned til den størrelse jeg ønskede dengang.

Forsæt god søndag♥♥.